Back to All Events

Fjds Sjællandske prøve, Haslev

DK09430/2014 RONJA

Ronja slippes på raps under svage og skiftende vindforhold og tåget vejr.
Ronja starter med at anlægge et stort og bredt dækkende søg. Farten er høj.
Stilen er god, hovedet bæres i niveau med ryglinien, aktionen er energisk og
der er pæn haleføring. Ronja søger bag remise, føreren forsøger at finde Ronja
i det tågede vejr. Ronja kommer tilbage nede fra publikum, uden det kan
vurderes, hvad der er sket.
I 2. slip på raps starter Ronja i et stort og velanlagt søg. Ronja opnår
hurtigt stand, avancerer meget villigt og rejser præcist et par agerhøns,
komplet rolig i opflugt og skud.
Ronja afprøves i et 3. slip på raps, hvor den viser et stort og offensivt
anlagt søg. Farten er høj, stilen er god med hovedet båret i niveau med
ryglinien, energisk galopaktion og pæn haleføring. Viser stor jagtlyst.
Opnår stand, inden føreren er fremme i en jagtbar situation letter der præcist
foran Ronja et par agerhøns, Ronja er komplet rolig da fuglene flygter.
1.præmie UK. Flemming Sørensen

 

DK14005/2016 Loustic des Demons de Gergovie

1.Slip på raps i svag modvind. Loustic viser et stort og godt anlagt søg med
brede udslag, korrekte vendinger og tilpas dybde mellem slagene. Farten er
høj. Stilen er god. Hovedet føres i og indimellem under niveau med ryg linje i
en langstrakt galopaktion. Halen bæres i niveau med ryg linje. God kontakt
til føreren. Loustic har en i starten en lidt løs stand hvor han korrigerer et
par gange, slutter med høj rejst stram stand. Makker kommer lidt tæt på og
inden vi når frem flygter single agerhøne ret foran Loustic. Han bliver
herefter noget urolig og er lidt svær at koble. 2 slip på raps i modvind.
Loustic viser et enkelt slag og stoppes af føreren ved makkers situation. 3
slip på raps i modvind. Loustic arbejder i starten langs gærde, fasan flygter
uden det kan overskues. Senere er søg fart og stil som tidligere og Loustic
slutter med høj rejst stand. På ordre avancerer han villigt frem og rejser
præcist parhøns. Loustic er rolig i opflugt og skud.
1 præmie UK. Dommer: Claus Raahauge

 

DK02469/2013 Kiwi Line's Papaya

Papaya slippes på stubmark i modvind. Anlægger et søg med store brede udslag,
farten er konstant høj og stilen er smuk med højt ført hoved o god
halerørelse. Har i slippes flere vendinger bagud i vinden.
Ved slippes slutning og ved koble ordre fra dommer, forsvinder Papaya ind i
mose. Hunden findes lang tid (ca. 1 time), efter af en nabo til mosen. Dette
gør at Papaya kun får det ene slip.
Ingen præmie 404, Leif Jensen

 

DK04795/2014 Kenzo

1.Slip på raps i svag modvind. kenzo viser i starten et lidt snævert søg med
mange forkerte vendinger. Senere viser Kenzo brede udslag med korrekte
vendinger og tilpas dybde mellem slagene. Farten er i starten god senere høj.
Stilen er god. Hovedet føres i og momentvis under niveau med ryg linje i en
langstrakt galopaktion. Halen bæres i niveau med ryg linje med bevægelse. God
kontakt til føreren. Kenzo kaldes fra ved makkers resultatløse stand.
2 Slip på raps i modvind. Søg fart og stil er som Kenzo sluttede i 1 slip.
Kenzo slutter med at rode på jordfært og parhøns flygter fra området. Kenzo er
rolig i opflugt.
3 slip på vintersæd og raps i modvind. Søg fart og stil som før. Kenzo slutter
med bevidst at gå frem i tærren og bringe parhøns på vingerne. Kenzo er noget
urolig i opflugt.  0 præmie ÅK. Dommer: Claus Raahauge

 

DK15065/2012 Norrlands Guidens Top Speed

Kat. Nr. 0044 Norrlands Guidens Top Speed DK15065/2012
Top starter på rapsmark, viser her et stort og godt anlagt søg I vind fra
skiftende retninger. Farten er god.
Stilen er flot, højt båret hoved, god kraftfuld galopaktion, med livlige
bevægelser. Vi ser ingen fugle. Raps, viser igen et godt anlagt søg, efter kobleordre går Top parhøns op, mere respekt var ønskeligt. Ingen pr. ÅK. Dommer: Frede Nielsen

 

DK10647/2012 Kiwi Line's Sveske

Sveske kommer ikke til afprøvning, da fører er dobbeltfører og leder efter sin
anden hund som forsvandt i mose.( Hunden findes efter ca. 1½ time og dommer
vurdere at tidsgrænsen er overskredet.)
404, Leif Jensen

 

 

DK09935/2013 Bomstærk Snelly G

Bomstærk Snelly G anlægger på raps i modvind et meget stort og veltilrettelagt
søg, hvor vind og terræn udnyttes godt. Farten er meget høj. Stilen er smuk
med høj hovedføring, langstrakt og jordvindende galopaktion og pæn haleføring
med momentvise bevægelser. Snelly G opnår stand langt ude, løser selv og søger
her i en periode noget egenrådigt. Opnår igen stand, parhøns flygter ret foran
Snelly inden situationen bliver jagtbar, Snelly G er rollig da fuglene
flygter. Snelly G søger herefter ret frem i terrænet og opnår ny stand, inden
føreren kommer frem, bringer Snelly G bevist et par agerhøns på vingerne,
noget urolig da fuglene flygter. En dejlig irsk setter, der i dag mangler lidt
i dressuren.  Ingen præmie ÅK Dommer: Flemming Sørensen

Later Event: March 12
Fjds Nordjyske Prøve