Back to All Events

DKK Internationale vinderklasse - Vordingborg

DK03589/2010 Kragereden Maggie

1.Slip på raps i modvind. Maggie viser et stort og godt anlagt søg med brede udslag og korrekte vendinger, med tilpas dybde mellem slagene. Farten er i starten meget høj senere høj. Stilen er i starten smuk senere god. Hovedet føres i niveau med ryg linje i en i starten langstrakt galopaktion senere lidt kort aktion. Halen bæres i niveau med ryg linje uden bevægelse. God kontakt til føreren. Maggie har chance til parhøns. 2.Slip på raps i modvind. Søg fart og stil som tidligere. Maggie holdes ved makkers resultatløse stand. 3.Slip på raps i modvind. Søg fart og stil som tidligere. Maggie mærker fært og følger op, samtidig letter parhøns fra området men Maggie strammer op i højrejst stand og lige inden rejseordre flygter parhøns ret foran. Maggie er rolig i opflugt og skud. 4.Slip på raps i modvind. Søg fart og stil som tidligere. Maggie opnår liggende stand ved hegn men inden vi når frem flygter parhøns lige på den anden side. Maggie er rolig i opflugt. Fortsætter 2A  - Claus Raahauge

DK01279/2015 - Settermosen Charites

Charites starter på græs og raps i modvind. Søget er stort og velanlagt i god kontakt til føreren. Farten er meget høj og stilen er fortrinlig med højt båret hoved, kraftfuld langstrakt galopaktion og pæn haleføring. Makkerhunden finder agerhøns på anvist terræn. Hun prøves i flere slip. Endnu en makker finder agerhøns på anvist terræn. Langs hegn støder hun agerhøns i god vind, med fuld respekt. Hun slutter med stand langt ude. Følger færtbræmme 100 m. frem og strammer an. Avancerer villigt på ordre og rejser ret præcist fasankok. Komplet ro i opflugt og skud. Fortsætter 2B

 

DK03427/2012 - Red Garlic's Red Onion Mix

Red Garlic's Red Onion Mix  starter på raps i modvind. Han lægger svagt ud med en snævert anlagt søg i moderat fart. Stilen skæmmes af noget kort galopaktion og lav hovedføring. Mod slutningen af slippet kommer han igen, og går nu i et godt anlagt søg. Opnår stand ved hegn. Følger frem gennem hegnet og forsvinder. Udgår.

DK13101/2011 - Mårup Storm 

1.Slip på raps i modvind. Storm viser et enkelt udslag og støder single agerhøne, Storm forholder sig roligt. 2.Slip på raps i modvind. Storm viser et stort og godt anlagt søg med brede udslag og korrekte vendinger, med tilpas dybde mellem slagene. Farten er meget høj. Stilen er smuk. Hovedet føres i niveau med ryg linje i en langstrakt galopaktion. Halen bæres i niveau med ryg linje uden bevægelse. God kontakt til føreren. Storm opnår liggende stand og makker sekunderer tæt på og skal lige kobles. På ordre avancerer Storm villigt frem, påviser ikke vildt. Senere viser Storm sekundering med støtte. Der var oplagt chance til parhøns som makker udnytter. Udgår

DK10369/2009 - Yobbo's Calle

Calle slippes på græs i skrå sidevind. Viser i starten et åbent søg, sidenhen bedres det med god kontakt til fører. Farten er høj og stilen smuk med højt båret hoved, kraftfuld langstrakt galopaktion og pæn båret hale. Calle søger ned mod mergelgrav/skrub og da han vender tilbage er han halt. Calle trækkes fra videre afprøvning. Udgår VK.

 

2. Heat og Matching kommer senere