Back to All Events

Dansk Breton Klub Hovedprøve

SE39564/2014 Janås Inga-Lill

Inga slippes på raps mod vinden. Straks efter start opnår Inga liggende stand. Inga avancerer behersket af flere omgange, udpeger præcist og rejser parhøns. Inga er rolig i opflugt og skud. 2. slip på raps mod vinden. Inga viser her et stort søg med en god arealdækning, med korrekte vendinger og passende afstand mellem slagene. Stilen er smuk med hoved ført højt en langstrakt galopaktion og med passende spil i halen. Inga er lydig og velført og der er god kontakt til føreren. 3. slip på raps mod vinden. Går som i 2. slip. Ved skelkant ses parhøns i luften, men på grund af niveauforskel i terrænet, kan jeg ikke se Inga, så situationen kan ikke bedømmes. Inga forsætter slippet igennem i en konstant høj fart. Inga opnår igen liggende stand. Avancerer villigt på ordre. Udpeger præcist og rejser parhøns. Inga er komplet rolig i opflugt og skud. 1. præmie. Bjarne Axelsen 400.

 

DK12854/2015 Working Gundogs Casimir

Casimir slippes på raps. Han anlægger et stort og noget fremadrettet søg. Farten er høj. Stilen er smuk med højt båret hoved, en lang og kraftfuld galopaktion, og pænt ført hale med let bevægelse. Casimir får kontakt med en hare som følges ud af marken. Herefter vender han bagud i terrænet og støder parhøns med acceptabel respekt .2 slip på stub: Her søger Casimir i starten passende stort og ganske velanlagt. Han støder parhøns og forfølger lidt. Herefter bliver søget noget åbent og egenrådigt. Senere stødes endnu engang parhøns, som denne gang respekteres. 3. slip på stub: Her søger Casimir stort, men lidt tilfældigt. God fart og stil. Casimir får kontakt med en hare. Han forfølger kort, men kaldes til orden. Ingen pr UK. - Anders Warming

 

Earlier Event: March 25
Dansk Gordon Setter Klub Hovedprøve
Later Event: March 25
Dansk Pointer Klub Hovedprøve