Back to All Events

Dansk Pointer Klub Hovedprøve

DK12423/2014 Diana ( Billedet)

Diana slippes i brak i modvind og anlægger i høj fart et stort veldækkende søg i god kontakt med fører. Stilen er meget god med hovedet ført højt, en passende lang smidig galopaktion og med halen ført i ryglinien og med livlige bevægelser. Hun støder parhøns, der lå i læ tæt op af høj jordbunke. Respekterer spontant. I 2. slip på stub starter hun ved skel ind til have. Hun arbejder på fært, opnår stand og i næste øjeblik letter fasankok. En jagtbar situation. Diana er komplet rolig i opflugt. 3. slip i raps, straks efter start opnår hun stand, rejser villigt og præcist parhøns, rimelig rolig i opflugt og skud. Hun afprøves i et langt 4. slip og her viser hun et stort veldækkende søg i høj fart og smuk stil. Umiddelbart før partner opnår hun stand foran denne, partner trækkes væk og Diana avancerer behersket og langt på et par løbende agerhøns, der til sidst bringes til flugt. Hun er rolig i opflugt og skud. En særdeles velgående hund, der får sin velfortjente 1. pr. Åkl. Hans Peter Clausen

 

DK00596/2016 Tyson

Tyson startes i modvind på stub. Den går i en høj fart og i en god stil med højt ført hoved, lidt lav haleføring og en god galopaktion. Søget er stort og oftest veltilrettelagt. Den prøves igen på stub. Her går den med lidt mindre intensitet og i et lidt cirklende søg. Makker tager stand og Tyson går direkte ind foran stående makker, rejser parhøns og preller langt. I 3. slip på stub går Tyson først stort, derefter meget stort og i en høj fart. Sammen med makker forsvinder den over en bakketop og kort efter kommer de tilbage sammen med et par agerhøns der forfølges langt. Ingen præmie. Erik Lykkegård Winkler 

Earlier Event: March 25
Dansk Breton Klub Hovedprøve