Tilbage til Alle begivenheder

Dansk Kennel Klub, Ryomgård; Dommer Ove steen Petersen

DK05812/2015 Vilslev M. Zoe (Billedet)

Zoe slippes i god vind i roer, hun anlægger her i høj fart og god kontakt til
fører et stort og velanlagt bredsøg. Støder i god vind singlehøne med god
respekt, Senere finder makker fugl. Andet slip går Zoe som i første, arbejder
godt og opnår flot højrejst stram stand. På ordre rejser hun villigt og præcis
lille flok agerhøns med komplet ro i opflugt og skud. Der skydes forbi, der
kastes senere en fugl med afgivelse af skud, hun laver her en acceptabel
apport. Zoe afprøves i sidste slip på stub, anlægger her et stort og velanlagt
bredsøg med passende afstand mellem slagene. Farten høj. Stilen med god
langstrakt og smidig galopaktion, høj hovedføring og momentvis halerørelse.
Har været lydig og velført.
1. Præmie BRKL.

 

DK03257/2012 Vorrehøjs Henna

Henna slippes i roer, hun anlægger her et godt anlagt jagtligt søg foran
fører. Makker finder straks agerhøne, som Henna også har chance til. Andet
slip i roer går Henna som forgående, makker i kontakt med lille flok agerhøns,
senere opnår makker stand for agerhøns hvor Henna viser flot sekundering.
Tredje slip i roer finder makker singlehøne. Henna har på dagen haft flere
gode chancer til fugle som makkere har fundet. Henna har i slippene været
lydig og velført. Ingen Præmie Brkl.

Tidligere begivenhed: 11. september
FJD's Sydjyske Prøve Dommer Allan Nissen