DISK mangler en redaktør til Jagthunden - kunne det være dig?

Brænder du for den Irske setter og kan du kommunikeret dette på skrift?
Så er det måske dig vi leder efter. Opgaven kan løses af en person, men også gerne af flere sammen. Jagthunden udkommer 6 gange om året, men der er også mulighed for at bidrage med artikler til hjemmesiden.
Kontakt Heidi for at høre mere eller for at byde ind på opgaven. Prik gerne til den person du mener kan løse opgaven.

DISK bestyrelse

Ole Emde Schmidt fylder 60 År den 5. november

Ole har siden 1983 haft Irske settere, og har gennem tiden lagt et stort arbejde i/for racen. Han er aktiv inden for både avl gennem kennel bomstærk, og for hundesporten. Ole har netop været på tur 2900 km. oppe i Norge for at få  parret Irish Power Game´s  Adeen og venter nu hvalpe. Ole og Adeen har sammen haft et særdeles succesfyldt efterår med ikke mindre end 2 x 1.VK ud af 2 mulige.

Ole er en ildsjæl og lægger et stort stykke arbejde for de engelske racer og især som terrænleder på sydhavsøerne har Ole lagt et stort arbejde. Han har altid været der når der skulle trænes med de røde hunde, og ikke mindst ejerne. Tusind tak for din hjælpsomhed.

Hjerteligt tillykke Ole 

På vegne af DISK, Kim Stoltze

Husk at indsende point til Årets hund

Så er vi efterhånden ved at være igennem årets markprøver. Det er derfor ved at være tid til at gøre status på hvilke hunde der kvalificerer sig til titlen som Årets hund og Årets unghund.

DISK’s bestyrelse vil gerne minde medlemmerne om at det er jeres ansvar at indsende point til bestyrelsen inden 1. januar 2021.

Se mere om hvordan du udregner hvor mange point din hund har optjent i løbet af året her

Dansk Jagthunde Derby 2020

På årets udskudte Derby lykkedes det to Irske setter at placere sig iblandt de hunde der fik adgang til 2. dagens afprøvning. De præmierede hunde var Greenspot, ejer og fører: Sarah Cecilie Clausen (opdrætter: Klaus Olesen) og Klippeøens E Frej ført af Heidi Nørgaard Jensen og ejet af Erik Rimmen (Opdrætter: Erik Marker) begge med 1.UK.

Det lykkedes desværre ingen af de 2 hunde at komme med over middag på finaledagen.

Se kritikker fra Derbyet her

Hjertelig tillykke til vores allesammens Birte

Birte Jensen fylder 60 år den 8. August

Birte, som alle i Dansk Irsksetter Klub kender, runder et skarpt hjørne 8. august 2020. Hun har som mangeårigt medlem af klubben med sin tjenstvillighed og hjælpsomhed været særdeles aktiv i flere henseender. På udstillinger er det Birte, der har det fulde overblik over, hvilke sløjfer og rosetter, der hører til hvad.
Når Birte ad flere omgange sammen med Gunnar har været prøveleder på klubbens hovedprøve, er hun gået 100 procent ind for sagen, og alt har været i orden til punkt og prikke. Så sent som i foråret skulle de så igen have været prøveledere for hovedprøven, som desværre måtte aflyses. Det gav ekstra stort, administrativt arbejde til Birte bl.a. at skulle sørge for at sende penge tilbage til de tilmeldte medlemmer. Pokalafdelingen styres med samme akkuratesse, som alt andet Birte har fingre i. Desuden har hun altid været en god og synlig støtte for Gunnar, uanset hvilken bestyrelsespost han har haft i klubben gennem mange, mange år, og hun har delt interesse med ham i form af hundesport, jagt og skydning.
I sin fritid dyrker hun ivrigt og habilt flugtskydning, har deltaget i jagter både indenlands og udenlands, bl.a. flere gange på rypejagt i Sverige, og hun har delt Gunnars store passion for den irske setter, i al den tid de har kendt hinanden.
Vi ønsker dig stort tillykke med den runde fødselsdag, siger dig tak for mange dejlige fælles oplevelser og held og lykke med arbejdet omkring den for nyligt anskaffede hvalp.

På vegne af DISK, Flemming og Birgit.

9 Irske Settere bestod dagens Apporteringsprøve!

Alle deltagene Irsksettere på Disk’s Apporteringsprøve på Lammefjordens skydebane i dag den 5. juli 2020 bestod.
Fra venstre er det Vivian med Settermosens Djuke, Frank Krøyer med Settermosens Devil og Settermosens Charietes, Per Christophersen med Æblevangen Goldie, Helle Høst-Madsen med Æblevangen Flanigan, Christina Bak med Æblevangen Evian, Jan Lorentsen med Kiwielines Avocado, John Bak med Diva og sidst men ikke mindst Lasse Thorn med Æblevangen Kenzo.

DISK ønsker stort tillykke med det flotte resultat!

Indkaldes til den aflyste generalforsamling

 Velkommen til DISK generalforsamling - Generalforsamlingen afholdes i forbindelse med Efterårs vinderklasse.

Søndag den 27 september 2020. Forventes kl. 14.30 efter vinderklassen.

Mødested:

Reerslevvej 38 4291 Ruds-Vedby

Dagsorden ifølge vedtægter.

Valg formand                        Gunnar Jensen

Valg bestyrelsen                  Heidi Nørregård Jensen

Valg Bestyrelsen                 Henrik Englyst

Valg bestyrelsen                 Helle Høst Madsen

Ikke genvalg                       Sarah Jensen

Valg suppleant                    Per Pedersen

Valg Revisor                         Jørgen Jensen

Tilmelding af hensyn til forplejning senest den 24 september 2020.

gj.kirstinekjaer@outlook.dk eller 51324035

Bestyrelsen