Opdateret info ang. hovedprøven:

Bestyrelsen har gennemgået muligheder og begrænsninger i forhold til de nye retningslinjer og er kommet frem til følgende:

Prøven afholdes som planlagt i Holbæk

Der bliver ikke noget standkvarter på årets hovedprøve. Deltagere må selv finde alternativ overnatning.

Tilmelding til de enkelte klasser sker på hundeweb.

Man skal selv holde sig orienteret på Hunde web, foreningens hjemme- eller Facebookside hvor kataloger med mødested og tid vil blive offentliggjort senest dagen før prøverne.

Præmier uddeles i marken

Vinderklassen afholdes søndag

Uafklaret om vi må afholde UKK

Prøvens bedste ung hund og åbenklasse hund kan umiddelbart ikke uddeles.

Udstilling afholdes fredag 17.30 i nærheden af Holbæk, men under skærpedeformer, lokationen og tid meldes ud til de tilmeldte umiddelbart inden.

Generalforsamlingen udsættes til senere på året

Hold øje med løbende opdateringer her på facebook og på hjemmesiden.

Vi glæder os til at se jer til DISK hovedprøve 2021

Dansk Jagthunde Derby udskudt til September

Aflysning af Dansk Jagthunde Derby 2021

På grund af usikkerhed omkring Covid-19 restriktioner, nuværende forsamlingsforbud, samt utroligt vanskelige træningsforhold af vores hunde grundet hård frost og sne, er det etisk og moralsk forkert at flytte rundt med markens fuglevildt. I lyset af disse omstændigheder aflyses årets Derby den 12. og 13. marts 2021 i Sønderjylland.

Derbyudvalget forsøger at afvikle Derbyet i Nordjylland den 10. og 11. september 2021 i Nordjylland.

Hunde, som allerede har tilmeldt og betalt 2. og sidste rate, overføres naturligvis til Derbyet i Nordjylland.

Nyt standkvarter vil blive meddelt på Derbyudvalgets hjemmeside og ligeledes på Facebook.

Med venlig hilsen

Udvalget for Dansk Jagthunde Derby.

Julehilsen fra bestyrelsen

Nu da året går på hæld vil bestyrelsen i Dansk Irsk Setter Klub gerne takke vores medlemmer, mentorer, sponsorer og øvrige samarbejdspartnere for det forgangne år. 2020 blev jo et noget atypisk år, på grund af covid-19 måtte årets største begivenhed i DISK Hovedprøven således desværre aflyses. Heldigvis har vi stort set kunnet gennemføre årets øvrige planlagte arrangementer i DISK-regi, startende med fællestræninger i februar, dels ved Kongenshus Mindepark og dels i Vendsyssel. Begge arrangementer blev en stor succes med ca. 20 tilmeldte hunde ved Kongenshus og ca. 10 hunde i Vendsyssel. Blandt deltagerne var flere nye hundefolk og medlemmer af DISK.

I maj, juni og jule har der været afholdt apporteringstræning på Fyn og i samarbejde med Dansk Engelsk Setter Klub og Dansk Gordon Setter Klub apporteringstræning på Sjælland, her var det hovedsageligt den gamle garde der var repræsenteret.

Setterdagene der afholdes i samarbejde med de andre setterklubber blev afholdt i slutningen af juli ved Rødhus Klit. På grund af corona-situationen var det nødvendigt at begrænse deltagerantallet. Men igen i år blev det en stor succes med apporteringsprøve, udstilling og en masse socialt samvær, især glædeligt at se så mange nye hundefolk med familie til denne begivenhed, som er ved at blive en tradition.

DISK efterårsvinderklasse blev afholdt ved Ruds Vedby i september, her lykkedes det at få 3 dygtige hunde 3 placeret og dermed kvalificeret til Danmarksmesterskabet. Generalforsamlingen der på grund af covid-19 var blevet udsat, blev afholdt i forbindelse med efterårsvinderklassen.

Efter det stort set forsømte forår har mange irske settere opnået flotte resultater på efterårets markprøver, med mange præmierede hunde og yderlige 2 placeringer i vinderklasser, således at vi havde hele 5 deltagere ved Danmarksmesterskaberne, desværre uden placeringer til de røde. Vi ønsker alle præmierede hunde og deres førere stort tillykke. Vores Mentorer melder om stor aktivitet og stor interesse fra nye rødsetterfolk. Irsk Setter Klubbens bestyrelse ønsker alle medlemmer og deres familier en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.

Bestyrelsen

DISK har fået ny redaktør til jagthunden

Susanne Hessner er vokset op med settere, både de engelske og de irske og har fra barnsben haft en stor passion for især den irske setter. Hun er i dag den heldige ejer af en 20 mdr gammel IS og en ni år gammel italiensk adopteret blandig af ES/FTSpringer. Susanne er ikke jæger, men har gået til hvalpetræning med deres irske i Næstved jagtforening. Susanne interesserer sig meget for jagt, og glæder sig til at blive klogere både på jagt og på arbejdet med de stående hunde. Hun ser en spændende udfordring i at være med til formidle gode og relevante historier til Jagthunden.

I sin faglige rygsæk har hun en kandidat uddannelse i dansk og kommunikation fra Aalborg Universitet. Hun har i 15 år arbejdet som skrivende freelance journalist, og har bl.a. skrevet en del til ”Vi med hund”. Vi glæder os meget til at få Susanne med ombord på holdet. Tag godt imod hende når hun måske kontakter jer for at få hjælp til en spændende historie eller mangler gode billeder. Inviter hende gerne ind i jeres verden på træning, jagt og konkurrence så vi kan få hende godt klædt på til at formidle budskabet om den Irske setter.

Velkommen til Susanne!

DISK mangler en redaktør til Jagthunden - kunne det være dig?

Brænder du for den Irske setter og kan du kommunikeret dette på skrift?
Så er det måske dig vi leder efter. Opgaven kan løses af en person, men også gerne af flere sammen. Jagthunden udkommer 6 gange om året, men der er også mulighed for at bidrage med artikler til hjemmesiden.
Kontakt Heidi for at høre mere eller for at byde ind på opgaven. Prik gerne til den person du mener kan løse opgaven.

DISK bestyrelse

Ole Emde Schmidt fylder 60 År den 5. november

Ole har siden 1983 haft Irske settere, og har gennem tiden lagt et stort arbejde i/for racen. Han er aktiv inden for både avl gennem kennel bomstærk, og for hundesporten. Ole har netop været på tur 2900 km. oppe i Norge for at få  parret Irish Power Game´s  Adeen og venter nu hvalpe. Ole og Adeen har sammen haft et særdeles succesfyldt efterår med ikke mindre end 2 x 1.VK ud af 2 mulige.

Ole er en ildsjæl og lægger et stort stykke arbejde for de engelske racer og især som terrænleder på sydhavsøerne har Ole lagt et stort arbejde. Han har altid været der når der skulle trænes med de røde hunde, og ikke mindst ejerne. Tusind tak for din hjælpsomhed.

Hjerteligt tillykke Ole 

På vegne af DISK, Kim Stoltze

Husk at indsende point til Årets hund

Så er vi efterhånden ved at være igennem årets markprøver. Det er derfor ved at være tid til at gøre status på hvilke hunde der kvalificerer sig til titlen som Årets hund og Årets unghund.

DISK’s bestyrelse vil gerne minde medlemmerne om at det er jeres ansvar at indsende point til bestyrelsen inden 1. januar 2021.

Se mere om hvordan du udregner hvor mange point din hund har optjent i løbet af året her

Dansk Jagthunde Derby 2020

På årets udskudte Derby lykkedes det to Irske setter at placere sig iblandt de hunde der fik adgang til 2. dagens afprøvning. De præmierede hunde var Greenspot, ejer og fører: Sarah Cecilie Clausen (opdrætter: Klaus Olesen) og Klippeøens E Frej ført af Heidi Nørgaard Jensen og ejet af Erik Rimmen (Opdrætter: Erik Marker) begge med 1.UK.

Det lykkedes desværre ingen af de 2 hunde at komme med over middag på finaledagen.

Se kritikker fra Derbyet her

Hjertelig tillykke til vores allesammens Birte

Birte Jensen fylder 60 år den 8. August

Birte, som alle i Dansk Irsksetter Klub kender, runder et skarpt hjørne 8. august 2020. Hun har som mangeårigt medlem af klubben med sin tjenstvillighed og hjælpsomhed været særdeles aktiv i flere henseender. På udstillinger er det Birte, der har det fulde overblik over, hvilke sløjfer og rosetter, der hører til hvad.
Når Birte ad flere omgange sammen med Gunnar har været prøveleder på klubbens hovedprøve, er hun gået 100 procent ind for sagen, og alt har været i orden til punkt og prikke. Så sent som i foråret skulle de så igen have været prøveledere for hovedprøven, som desværre måtte aflyses. Det gav ekstra stort, administrativt arbejde til Birte bl.a. at skulle sørge for at sende penge tilbage til de tilmeldte medlemmer. Pokalafdelingen styres med samme akkuratesse, som alt andet Birte har fingre i. Desuden har hun altid været en god og synlig støtte for Gunnar, uanset hvilken bestyrelsespost han har haft i klubben gennem mange, mange år, og hun har delt interesse med ham i form af hundesport, jagt og skydning.
I sin fritid dyrker hun ivrigt og habilt flugtskydning, har deltaget i jagter både indenlands og udenlands, bl.a. flere gange på rypejagt i Sverige, og hun har delt Gunnars store passion for den irske setter, i al den tid de har kendt hinanden.
Vi ønsker dig stort tillykke med den runde fødselsdag, siger dig tak for mange dejlige fælles oplevelser og held og lykke med arbejdet omkring den for nyligt anskaffede hvalp.

På vegne af DISK, Flemming og Birgit.