Ny Mentor på Lolland-Falster

Dansk irsk setter klub har i den seneste tid fået mange nye medlemmer og interessen for den irske setter som jagt, familie og brugshund er stor. Det betyder også at der er stort behov for viden og sparring omkring bl.a. træning. Vi er derfor glade for at kunne byde velkommen til endnu en DISK mentor. Vivian Højgaard bliver mentor for Lolland-Falster.

Mit navn er Vivian Højgaard, jeg er 43 år og bor på Nordfalster med min familie. Jeg har sagt ja til at være mentor for Sydsjælland og øerne. Det har jeg, fordi jeg selv har fået en masse uvurderlig hjælp, som ny og stadigvæk. Det har man brug for, med vores skønne aktive hunderace. Især hvis man ønsker at nå prøveniveau. Her er lidt omkring mig og mine hund. Jeg har to hanhunde der begge er en stor del af familien. Den ene på 5år er Settermosens Djuke, der har 1. UK og 2x 2.AK. Han har bestået 2 apporterings prøver med henholdsvis 29 og 30 point. Den anden bliver 2 år til nov 2022, er Bomstærk AL Caponi, i daglig tale kaldet “Bowie” med 1. UK. Han skal først til apporteringsprøve til næste år. Djuke har været min lærerhund. Selvom han ikke er vores første irske, så er det den første jeg har gået Markprøve med. Den forrige,-gamle Persus,- lavede jeg grunddressur, udstilling og apporterings prøver med. Med Djuke har jeg lært vanvittigt meget. Både om hvad dommerne kigger efter på prøve. Om hundens naturlige egenskaber og hvad man kan træne sig frem til, og om fugle og aflæsning af terræn. Det har jeg lært via mine trænings makkere og den kritik vi har fået på prøverne. Al den viden bruger jeg nu som fundament til at stille min lovende unghund Bowie på prøve. Djuke bruger jeg flittigt i træningen af den unge hund. Det giver god mulighed for at træne ro i opflugt og sekundering når man har en ældre hund med. Ikke at glemme parsøg for at gør den unge hund selvstændigt. Jeg træner typisk på min lille jagt der ligger meget tæt på mit hjem. Når jeg deltager i fællestræninger har jeg altid lavet en del hjemmearbejde. Så både grunddressur og fugle arbejde er noget jeg træner i ro og mag. Der er mange måder at nå målet med sin hund og de gode råd jeg kan give kan være med til at passe træningen ind i den hverdag man har med sine hunde. Så hvis du er ny og har brug for en hundesnak så er jeg hermed til rådighed.